Det unødvendige eksperiment - den nødvendige glæde.

Skabes glæden i noget der kan måles eller købes? og hvis ja, hvor dybt stikker det?. Bliver vi ikke ofte overrasket i den største glæde, noget vi ikke havde forventet? I kunsten og kreativitetens verden er det unødvendige oftest vejen til de store indsigter eller kreative gennembrud. Noget der passer dårligt ind i normen om produktivitet, effektivitet og stress. Men det er der jo ikke noget at gøre ved - efter min mening er det ikke muligt at forene disse 2 verdener og måske heller ikke meningen?