Når processen også er en form

Når processen også er en form.

Ofte når vi tænker på en form eller et system (orden) skal det have en konkret udformning - eller et konkret udtryk. Noget vi kan se eller holde fast i. Processen har som udgangspunkt( ex. den kreative, kommunikative og personlige) abstrakte og mere ukontrollerende elementer i sig. Vi ved principielt ikke hvad der sker rundt om næste hjørne, om materialet kan holde til at vi klipper det op på en bestemt måde eller om modtageren af vores budskab opfatter vores ord og ageren som tilsigtet. For at blive klogere på vores ageren eller hvordan processen kan forløbe udvikles der systemer og teorier, som skal gøre os mere sikre i vores optræden og hvordan vi kan tolke og agere i et som udgangspunkt abstrakt landskab (Teori U, Systemisk kommunikationsteori, Mindfullness etc. )

En form i processen som vi ikke kender til  og som ikke er beskrevet fuldt ud, men som fuldt ud eksisterer er den naturlige form. Den naturlige form har et af sine udtryk i det kærlige - den kærlige tænkning eller handling, som føles og mærkes rigtigt. Det er hjertets sprog. Hjertets sprog har principielt også har sin egen systematik med sin egen orden, som står over alt det andet om vi vil det eller ej. Det naturlige eller kærlige vil vi altid bære med os netop som noget naturligt. Vi kan bekæmpe det, prøve at strukturere os ud af det, holde orden, men det vender altid tilbage med sin egen uafhængige stemme. Stemmen som måske ikke altid følger flokken eller som vil have os et andet sted hen. Dette er også en form, som måske ikke umiddelbart føles behagelig og tilpasset, men en form vi med ansvar må forholde os til.   

Kunsten og kreativiteten er et udtryk for kærlighedens sprog og form. Når vi arbejder koncentreret med den kreative proces kommer vi i kontakt med hjertets systematiske sprog. Dette sprog hedder som ex. intuition, ide,  følelse, glæde, sorg, entusiasme, modløshed. Det kan som en start opleves som løse systemer, men hvis den enkelte arbejder sig igennem disse tilstande mange gange har hver følelse eller intuitive handling sit helt eget individuelle udtryk. Der igennem kan man lære sig selv at kende, sin natur og dermed opstår ens egen form, som nok altid har været der. Den har ofte bare været belagt på godt og ondt med forskellige strukturer og mønstre.

Vi kan godt bevæge os i mange forskellige teorier og strukturer gennem mange år og også finde frem til forståelser og analyser, der kan give os et umiddelbart svar på løsninger af vores problemer. Men løser det de grundlæggende årsager?

Det uformlige og naturlige har i høj grad en form, den er bare ikke let tilgængelig. Den tager lang tid at lære at kende, og den er til tider besværlig, glædelig, sorgfyldt og opmuntrende. Men det er i det U-formlige vi får alvor stiller de personlige spørgsmål og valg - og det er i de naturlige og grundlæggende niveauer vi for alvor kan forandre uanset hvor mange tillokkende teorier og strømninger, der kommer forbi på vores vej.

Ludwig Wittgenstein:

Stig altid fra klogskabens nøgne højder ned i dumhedens grønne dale.  

Source: form