At skabe i kaos - Fortællingens stilhed

 

I den her periode arbejder jeg i børnehaver, hvor der er ofte er et højt støjniveau og mange børn i bevægelse rundt om en. Som voksen er du også selv meget i bevægelse både fysisk og psykisk, da der er børn i konflikt, børn der skal løftes, børn der skal på toilet etc.  

Ude fra set er der ikke meget rum til stille perioder eller tidsrum, hvor du som voksen sætter dig ned eller finder på. Det skal være et struktureret valg – at det er muligt eller at jeg som voksen selv vælger det og fastholder det ved at lade nogle situationer vente eller minimerer forstyrrelserne ved ikke at gå ind det som alle børn ønsker jeg skal se etc.

I udvalgte perioder i løbet af en arbejdsdag har jeg undersøgt og fastholdt en periode med impro-fortællinger, hvor en gruppe børn er med til at skabe fortællinger ud fra nogle elementer, de vælger skal indgå i en fortælling. Da jeg startede med impro-fortællinger annoncerede jeg til en gruppe børn om de ville høre en historie – i dag efterspørger en gruppe børn det selv og det bliver som regel til 1 eller 2 længerevarende impro-fortællinger pr. arbejdsdag.

Praktisk sætter vi os godt til rette et sted på legepladsen, hvor jeg også kan følge andre børn, men hvor der er begrænset fysisk bevægelse. Hvis der er få voksne på legepladsen siger jeg til gruppen af jeg måske bliver nødt til at gå under fortællingen, men at jeg hurtigt vender tilbage.  

Børnene kan vælge op til 5 ting (3 ting er også OK) som skal indgå i fortællingen ex. 1 drage, 1 prinsesse, 1 konge, et træ og en nøgle. Jeg starter som regel fortællingen op og inddrager som ex. elementer fra eventyr, magiske tal og hverdagen. I løbet af fortællingen bidrager børnene med forslag til handling, spænding, spørgsmål eller nye elementer, de ønsker der skal indgå. Børn kommer som regel til og skal se hvad der sker og i perioder er gruppen måske op på 8 børn, der er med i fortælle-legen.  

Nogen gange i processen er jeg totalt på vildspor i, hvor det skal ende. Men så spørger jeg børnene og sammen finder vi en ny vej og inspirerer hinanden.

Vi skaber sammen en fortælling og ikke mindst en stemning af ro i og uden for fortællingens fysiske ramme. Vi kan alle mærke der er noget på spil, noget der stikker dybere i sjælen eller i det menneskelige.  Vi lytter og undersøger, hvad der er på færde.

Fortællingens magi og proces kan skabe opbygning af stilhed og koncentration i grupper og i den enkelte. For mig som voksen og fortæller betyder det ganske enkelt efter 10-20 minutters impro-fortælling, at jeg har mere energi og overskud til at løse de opgaver der kræves af mig, som en god konfliktløser eller som praktisk hjælper ex. på en 8 timers arbejdsdag i en børnehave. Og jeg tror børnene bliver ramt af den samme magi og af samme kilde til overskud når de gentagne gange siger: 

Fortæller du ikke en historie? 

Source: Fortællingens stilhed