Sommer og nye projekter.

Kulturkadencen(Anne-Mette Sørensen) er i efteråret 2014 ansat af Produktionsskole Midt i Ikast til at udvikle deres produktportefølje, herunder at forny deres årlige Julemarked både som event og brand.

Endvidere deltager Kulturkadencen i Århus Festuge i samarbejde med Bruuns Galleri og Festugesekretariatet med en workshop for børn i Bruuns Galleri under emnet - "SAME, BUT DIFFERENT" Helt nøjagtigt hvad det går ud på annonceres i august måned. Kig endvidere forbi Musikhuset i Festugen, hvor Sanseudstillingen "Hist og Her" er klar til at få besøg af børn mellem 2-6 år. Anne-Mette Sørensen har været kunstner på udstillingen. Rigtig god sommer til alle.