Leg og fortælling med sygehusets effekter kan skabe historier.

DSC_0126.jpg
IMG_1047.jpg

H.C Andersens børnehospital har i samarbejde med Kunstner Anne-Mette Sørensen fra Kulturkadencen i Aarhus udviklet ideen til en sanseudstilling for børn og forældre med sygehusets effekter – kaldet ”Effektkunst”.

Udstillingen er opsat på Eventyrgangen H.C. Andersens Børnehospital d. 20.9.

På udstillingen er sygehus effekter i en sammenhæng sat ind i små lukkede klare akrylkasser. Forbinding har forvandlet sig til et langt gardin, sprøjter sammensat som en skyline, slangerne forvandlet til en røgsky og handsken en uhyggelig hånd, der er spærret inde i glasbur.

Formålet med udstillingen er, at børn og forældre kan møde effekterne synligt og at der gennem udstillingen skabes nye fortællinger om noget som indlagte og ambulante børn og deres familier ofte møder.

Udstillingen kan give nye vinkler på hospitalverdenen, som kan medvirke til nye samtaler børn og forældre imellem. ”Leg” med effekternes fortælling kan bidrage til børnenes og forældrenes gode og positive møde med hospitalet.

Udstillingen er støttet af Ernst B. Sund fonden og er udviklet på grundlag af workshop med børn på H.C. Andersen Børnehospital. 

 På foto ses sygeplejerske Mette Thelborg der sammen med Anne-Mette Sørensen undersøger udstillingen.