Fortælleshow

Katja spiller for børn i Malling Dagtilbud

Her sidst i november spiller Katja for de 2½ -4 årige børn i Malling Dagtilbud.

Katja's Fortælleshow vil indeholde leg og bevægelse, samt små korte fortællinger, som dannes ud fra rekvisitter og den medbragte Fortælleterning med billeder på. I showet vil børnene også lære lidt om tal og prikker på terningen, og hvordan man kan trylle :-).

Til showet udvikles der en særlig fortælleterning, som kan udvide "terningens muligheder" for leg og læring. Fortælleterningen skal i januar 2016 i praktik i en børnehave,  hvor et lærings- og legekatalog til brug af terningen for de 2-6 årige skal afprøves. 

Kulturkadencen har modtaget støtte fra Børnekulturhus Aarhus til udvikling af Fortælleterning og introduktion, samt shows i Malling Dagtilbud. 

 

  

Source: www.kulturkadencen.com/blog/2015/11/13/kat...

Bevilling af støtte fra Børnekulturhus Aarhus

Scenografi til show - Katja's Fortælleshow. 

Scenografi til show - Katja's Fortælleshow. 

Kulturkadencen har modtaget 50% støtte fra Børnekulturhus Aarhus til at gennemføre 4 fortælleshows for de 2½ - 4 årige i Malling Dagtilbud. Malling Dagtilbud betaler ligeså 50% af udgifter til show. 

I forbindelse med Fortælleshows udvikles der en prototype på en fortælleterning,  som kombinerer den traditionelle terning med et kreativt islæt. Fortælleterningen vil kunne bruges til  leg og læring for børn ml. 2 ½ til 5 år.  

Tak til Børnekulturhus Aarhus for økonomisk støtte, både til shows og udvikling af Fortælleterning incl. inspirationshæfte.