Hvordan kan visuelle og taktile elementer være med til at udvide samtalerummet mellem den voksne og det udsatte barn.

Her er et mindre oplæg fra min 2. virksomhed Play-talk.dk, som har til formål at styrke samtaleforløb mellem professionelle og udsatte børn, bl.a. gennem kreativ brug af visuelle og taktile materialer. 

Det visuelle og taktile som redskab taler ind i børnenes livsverden og derfor er det et oplagt at bruge disse elementer til at få mere kvalificerede samtaler og kontaktforløb med udsatte børn. 

Ovenstående model viser lidt om, hvilke metoder og redskaber Play-talk introducerer til, når der arbejdes med at udvide samtalerummet med udsatte børn, der måske ikke har et stort ordforråd eller som har andre hindringer for en lige-til kontakt. 

Et vigtigt parameter er at bruge sin evne til at lytte, fornemme og mærke barnet som person og menneske. Hvordan kan dette barn inspireres og blive interesseret i at have kontakt og samtale med rådgiver? Her kommer Play-talk kufferten ind med alle sine differentierede materialetyper til børn ml. 4-10 år. Se indhold i kuffert.

Et punkt er også at bruge materialet med inddragelse af kroppen. Eksempelvis i forhold til at bruge dukker som materiale. Her kan Rådgiver vise bevægelser med dukkerne, som illustrerer ex. følelser. Muligheden er også at spejle nogle følelser, som der kan være i en bestemt relation, som barnet beskriver sammen med rådgiver. På den måde kan de visuelle billeder understøtte eller skabe ord for barnets opfattelse. 

Et 4. punkt er at skabe nogle strukturelle samtalegreb, som giver nogle konkrete redskaber til, hvordan Rådgiver gennem materialet kan kommunikationshoppe fra ressourcer og belastninger og tilbage igen, og dermed også sørge for et flow og en vedvarende energi i samtalen. 

Det sidste er, at brug af visuelle materialer kan skabe en tydelig struktur på samtalen og kontakt, som er elementer, der kan bidrage til ro og nærvær med barnet. 

Alle disse aspekter faciliteres gennem et introduktionskursus fra Play-talk i at bruge visuelle materialer til at kvalificere børnesamtalen. Medarbejdergruppen får redskaber og mulighed for konkret at afprøve, hvordan de visuelle materialer kan understøtte og udvide samtalerummet. Via faglig og teoretisk erfaring sætte vi de nye muligheder i forhold til alle de aspekter, som ses til højre i modellen - Rolle, formål, dokumentation etc. , så vi sikrer os at de faglige og professionelle mål også bliver imødekommet. 

Se mere her på link om den teoretiske underbygning i forhold til at bruge visuelle materialer i kommunikation. 

Se her link med konkrete cases fra kommuner og andre aktører, som bruger play-talk kuffert og visuelle materialer i deres daglige samtalearbejde med udsatte børn og familier.  

Hvis I har spørgsmål eller andet, så ring endelig. Kurset tilpasses Jeres behov og kan købes uden eller med inddragelse af Play-talk kufferten.

Kontakt

Brug visuelle materialer til at skabe autentiske møder med udsatte børn.

Brugen af visuelle materialer i kommunikation og kontakt taler til børns naturlige lyst til at bruge kroppen, eksperimentere og lege. 

Udsatte børn mangler ofte autensitet og gode kraftfulde møder i deres nære tilværelse. De kan opleve, at de går rundt i skyggen af sig selv og at de som individ kun reflekterer små solstrejf, der tilfældigvis bryder gennem himlen. Dette er reglen mere end undtagelsen.

Som professionelle voksne kan vi bruge det visuelle til at styrke vores intention om at skabe mange kraftfulde og autentiske møder med børnene. Det vil styrke barnets selvværd og ikke mindst modet og erindringen om noget betydningsfuldt.

Læs mere på: 

Link

Cross over - improvisation

For mange særlige børn findes det passionerede i at krydse over. Altså du kan sætte dem til en opgave, men de vil måske pludselig finde mening i at inddrage noget andet - ex. laver de en figur (billedkunst), men vil pludselig lave teater, lege, spise etc. Altså de finder værdi i improvisationen, det umiddelbare og impulsive. Det at finde på.

"ide" rummet

"ide" rummet

Det kan blive et problem i meget styrede rammer, hvor et rum passer til en aktivitet, et andet rum til en anden. Eller i meget organiserede hverdage, hvor bestemte klokkeslet styrer aktiviteterne i løbet af dagen.

Børnene skal også lære rammer. Altså kl. dét gør du det. Eller nu skal du koncentrere dig om en ting, inden du gør noget andet.

Men det er også vigtigt at lave rum for improvisation og ekspression. Både fordi der er masser af læring og iderigdom i at arbejde sådan (faser i innovationsprocesser), men også fordi det kan være en del af det særlige barns natur.

Hvis disse talenter og egenskaber ikke bliver styrket eller anerkendt kan et særligt barn reagere med megen aggression, oprør,  lavt selvværd eller tilbagetrækning.

Børn og især særlige børn har brug for tid til at fordybe sig i det de synes er interessant. På den måde kan der skabes mere ro og mere overskud til at samarbejde og imødekomme andre.

En måde at dæmpe “konflikterne” i overgangsperioder til noget mere struktureret er at forberede det særlige barn i god tid og være opmærksom på mængden af informationer.

Eksempel. Der er “fri leg” i værkstedet og i et roligt øjeblik siger jeg til barnet:

“Den næste time er der “fri leg” i værkstedet og så skal vi rydde op. 10 min. før du skal rydde op, så siger jeg det til dig, - aftale"?

Og næste:

“Om 10 min. skal du rydde op, så nu skal du gøre dit projekt færdig”. Når projektet er færdigt og der ryddes op kan der introduceres en ny melding. “Når vi har ryddet op, så skal du spise - aftale?

 

Teksten er et uddrag af pamfletten "Kreativitet og inklusion" (20 sider) som medfølger kursus om samme emne. Kursus om Kreativitet og inklusion kan rekvireres via kursusmaker.dk
 
Source: /crossover-improvisation

Udsatte børn taler gennem kroppen.

Kulturkadencen udvikler i samarbejde med Terapeut Solveig Grønborg en materialekuffert og introduktionspamflet, som socialrådgivere, behandlere kan bruge i samtale med udsatte børn i kommuner. For udsatte børn taler endnu mindre gennem ord end "normaltudviklede" børn gør. Forsvaret lukker ordene ned og børn kan have svært ved at udtale sig om forhold til sig selv eller andre, fordi de simpelthen ikke har ordene,  eller at de på grund af manglende støtte aldrig har udviklet ord for bestemte følelser. 

Gennem materialer ex. modellervoks eller leg med dukker kan børnene bedre formulere, hvad de ville sige med ord, hvis de kunne. Eller når børnene modellér eller skaber en figur kan der dannes ord og billeder på barnets tilstand, som børn uden kontakt til kroppen ville have svært ved at formulere. 

At bruge materialer og det kreative kunstneriske sprog vil kunne give nye indblik ind i familier og hos børn, som ellers kan være hermetisk lukket - grundet strategier, som barnet ex.  kan være nødt til at opbygge for at overleve. Socialrådgivere vil gennem læring om barnets sprog, leg og skabelse blive bedre til at tyde barnets reelle vilkår og dermed også have mulighed for at  gribe tidligere ind og give den rette hjælp til barnet og til familien. 

Afprøning af kufferter og introduktionsforløb gennemføres her i foråret som pilotprojekt med Socialrådgivere i Randers og Horsens Kommune. 

www.play-talk.dk

Udpluk at materialer fra kuffert. 

Udpluk at materialer fra kuffert. 

Source: www.kulturkadencen/kreativitet-og-inklusio...

At følge med - som voksen

I mødet med ethvert menneske er god kontakt altid båret af åbenhed. At vi stiller os selv til rådighed for at lytte og forstå den anden, så vi ved hvordan og hvilken kontakt vi kan skabe.   

Med et særligt barn gælder det samme. Vi kan bare ikke altid bruge det vi har lært, fordi meget af vores læring og uddannelse er opbygget af intellekt, traditioner, teorier og til en vis grad et system om, hvilke rammer vi kan opsætte for børn, så de føler sig trygge og kan udvikle sig.  

Det er jo også rigtigt godt, men særlige børn tænker bare tit omvendt. De lærer måske ikke ved gentagelse, men mere ved plads til kroppen og det improviserede. Først lege, lege, lege og måske lidt mad og struktur. Barnet mener måske, at sangen først skal læres den dag, hvor det passer ind i en bestemt fortælling og ikke for sangens skyld alene. Ikke af ond vilje, men ideen før struktur kan hos særlige børn opleves mere naturligt og meningsfyldt.

Særlige børn kan have et ekstra behov for at danne sin egen virkelighed i “frirum” ved siden af traditioner, vaner og systemer. Det er min oplevelse og erfaring, at vi som voksne kan komme på voldsomt arbejde, hvis vi endegyldigt fastholder vores egen traditioner og systemer, som den eneste rigtige måde at lære på. Vi kan næsten opleve at jo mere vi fastholder vores eget system, jo mere gør de bevidst eller ubevidst oprør med sit eget “system”.  

Vi bliver nødt til at inkludere gensidigt. Altså det handler ikke om at de særlige børn kun skal lære at indrette sig. Det handler også om, at vi skal stille nogle rammer op, som de kan se en mening i. Hvis vi imødekommer nogle af deres interesser og strukturerer, samt laver nogle tydelige overgange mellem aktiviteter i hverdagen vil de oftest være mere samarbejdsvilllige og lyttende henover tid. 

I arbejdet med det særlige skal vi selv turde følge med i processen. Turde at kaste vores egne regler, traditioner, plejer osv. over skulderen. Turde at skabe nogle rum, hvor vi bare er til stede i kroppen og lege uden at det skal føre til noget bestemt. (læring, tidsrum, frokost etc.). 
 

Source: /kreativitet-og-inklusion-blog/voksen-og-p...

Rum til at være - tid til at lære.

I en undersøgende og eksperimenterende kontekst kan rum med for meget definition eller “for pænt” interiør være en hæmsko for særlige børn. Konflikter skabes ofte der, fordi børnene keder sig eller der er for lidt udfordring. 

Ved at arbejde bevidst med at lave “arbejdsstationer” for det eksperimenterende barn kan konflikter drosles ned og barnet kan få sit krudt brændt af. 

 - Der skal være plads til at være - ligesom når vi voksne tager i sommerhus. Ikke for pænt, men rart og varmt med indbydende farver i blandt indbo, der må berøres.  

-Et rum, som taler til mange sanser med udpræget taktilitet ex. en lille væg, hvor der også er plads til noget materiale, barnet kan undersøge, kradse, eller mærke på, ex. bobleplast, sandpapir. 

- mindre udkigsposter eller siddepladser, hvor der også er plads til børn, der bare gerne vil kigge og observere. 

- Brug evt. gammelt legeinteriør på en ny måde - Eksempelvis hæng et dukkehus op på et redskabsskur udenfor. 

- inviterende materialeudbud, som er indbydende at gå til. Lidt ligesom at sammensætte et festligt “Ta’ selv bord til påskefrokosten”.  Der skal være max. 5 ting at vælge imellem og det er altid godt at tilføre lidt nyt hver gang.   

 Vær til stede i nuet som voksen. Skab en stemning af noget, der ikke bliver forstyrret og sæt en tydelig ramme for at kunne deltage. (ikke råbe ex.) 

Source: /kreativitet-og-inklusion-blog/2015/10/22/...

Blog - Kreativitet og inklusion.

Hvad sker der egentligt med vores tanker om inklusion og særlige børn, når vi arbejder fokuseret med den kreative proces?

Siden her fokuserer på det særlige+ som kan opdages ved at arbejde i det kreative og innovative rum sammen med børn, herunder særlige børn.

Måske repræsenterer de særlige børn fremtidens ressource med gode evner indenfor ideudvikling, improvisation, stædighed, mod, sanselighed og følelse? 

Ved at tydeligegøre og anerkende disse egenskaber gennem det kreative arbejde, sensoriske rum og det kommunikative vil vi kunne få en anden oplevelse af, hvad det særlige giver af ressourcer frem for begrænsninger.  

Siden er henvendt til Medarbejdere i daginstitutioner, folkeskolens mindste klasser og til alle med almen interesse i emnet. 

Der vil løbende komme nye indlæg. Se flere på sitet allerede bl.a. 

  • Kreativitet og inklusion
  • Visuelt arbejde som anerkendende redskab.

Få besked om nye blogemner via 

Kreativitet og inklusion af særlige børn

Hvem er de særlige børn?

Børn der flyver i tankerne, børn der siger meget nej og børn der ofte er meget stædige og derfor skaber konflikter. Børn der har en særlig tankegang eller stiller flere spørgsmål end børn normalt. Børn der har et højt energiniveau, er iderige og konfronterende.

Hvem er du egentlig?

Vi kan søge konformiteten med disse børn via kendte og traditionsbærende  systemer eller vi kan prøve at lære dem af kende i nydefinerede systemer. Systemer vi har skabt sammen med dem og ikke for dem - hvor vi alle betræder ny jord. I det perspektiv vil svaret på disse børns problemer og opløsning af disse i mange tilfælde se anderledes ud end den verden vi præsenterer for dem pt.  

I arbejdet med det kreative rum er det min erfaring at vi kan betræde ny jord både med tanken, men også med kroppen. Her forenes det taktile med det spørgende og undrende - det som særlige børn har så mange kompetencer indenfor. Ex.

Jeg skaber et fysisk rum, hvor børnene kan sidde oppe eller nede. Hvor de kan røre ved ting, læse en bog et mærkeligt sted, røre ved sjove maskiner etc.

  • Jeg siger ja mere end nej. I det kreative rum skal der være så meget plads at børnene kan bevæge sig, gå til og fra forskellige stationer af aktivitet etc. 

  • Jeg arbejder sammen med børnene. Bygger min egen historie, så vi sammen kan inspirere hinanden og komme med gode ideer.

Min oplevelse som voksen er:

  •   Konfliktniveauet falder, fordi der er følelse af frihed, passion og deltagelse.
  • At børnene får rum til deres eget og dermed også gerne vil give mere plads til andre.

  • At børnene fastholdes i aktivitet i længere tid, fordi der er flere valgmuligheder.

 

Visuelt arbejde som anerkendende redskab

Gennem det visuelle arbejde findes en anerkendelse, som er mere abstrakt og nonverbal. Det kan være en følelse af at opnå meningsfuld kontakt vores kerne - med vores personlighed, som den nu udfolder sig. 

Ved at bruge det visuelle arbejde og det “at skabe” kan barnet få en indsigt i, hvordan det er at være i et flow med følelse af selvforglemmelse og velvære. 
 
Det er almindelig kendt at mennesker med et sårbart sind kan finde ro og mening i at arbejde kreativt. 

Ved at arbejde bevidst med at skabe rum for udfoldelse og ideer kan vi styrke særligt sensitive børn med at danne og anerkende sit eget jeg. Dette kan især være vigtigt, hvis der ex. i  hjemmet er problemer ud over det almindelige, herunder med mangelfuld følelsesmæssig spejling.  

Det at arbejde visuelt behøver ikke kun at være at arbejde med kunst. Kunst kan også være en filosofi, en måde at leve på, en måde at tænke på og sanse verdenen. Vores verden er fuld af kombinationer, farver, udtryk og nuancer. Vi ser det ofte ikke, fordi vi ikke er bevidste om, hvordan vi kan forfine vores syn eller se de store fortællinger i det små.

Børn og særlige børn kan ofte være en guide til at sætte pris på de små ting. De har lige opdaget verdenen og vil gerne undersøge den, også i detaljen. Peter ser en blomst, hvor han tager den, beskriver den i små detaljer, rør ved bladene og vil gerne have besvaret spørgsmålet om, hvorfor blomsten har små fine tråde eller lyser på en bestemt måde. Hvis vi voksne lader nærværet vokse netop i den situation vil vi sammen med Peter kunne forstørre øjeblikket og indsigten i skønheden.

Nærværet i den sanselige oplevelse kan for det udsatte barn være et spejle på skønheden og nærværet, der findes i verden. Kunsten og det sanselige kan opbygge en "erstatningsverden", som barnet senere kan bygge bro til virkeligheden gennem.