Kreativitet og inklusion af særlige børn

Hvem er de særlige børn?

Børn der flyver i tankerne, børn der siger meget nej og børn der ofte er meget stædige og derfor skaber konflikter. Børn der har en særlig tankegang eller stiller flere spørgsmål end børn normalt. Børn der har et højt energiniveau, er iderige og konfronterende.

Hvem er du egentlig?

Vi kan søge konformiteten med disse børn via kendte og traditionsbærende  systemer eller vi kan prøve at lære dem af kende i nydefinerede systemer. Systemer vi har skabt sammen med dem og ikke for dem - hvor vi alle betræder ny jord. I det perspektiv vil svaret på disse børns problemer og opløsning af disse i mange tilfælde se anderledes ud end den verden vi præsenterer for dem pt.  

I arbejdet med det kreative rum er det min erfaring at vi kan betræde ny jord både med tanken, men også med kroppen. Her forenes det taktile med det spørgende og undrende - det som særlige børn har så mange kompetencer indenfor. Ex.

Jeg skaber et fysisk rum, hvor børnene kan sidde oppe eller nede. Hvor de kan røre ved ting, læse en bog et mærkeligt sted, røre ved sjove maskiner etc.

  • Jeg siger ja mere end nej. I det kreative rum skal der være så meget plads at børnene kan bevæge sig, gå til og fra forskellige stationer af aktivitet etc. 

  • Jeg arbejder sammen med børnene. Bygger min egen historie, så vi sammen kan inspirere hinanden og komme med gode ideer.

Min oplevelse som voksen er:

  •   Konfliktniveauet falder, fordi der er følelse af frihed, passion og deltagelse.
  • At børnene får rum til deres eget og dermed også gerne vil give mere plads til andre.

  • At børnene fastholdes i aktivitet i længere tid, fordi der er flere valgmuligheder.