kreativitet og inklusion

Cross over - improvisation

For mange særlige børn findes det passionerede i at krydse over. Altså du kan sætte dem til en opgave, men de vil måske pludselig finde mening i at inddrage noget andet - ex. laver de en figur (billedkunst), men vil pludselig lave teater, lege, spise etc. Altså de finder værdi i improvisationen, det umiddelbare og impulsive. Det at finde på.

"ide" rummet

"ide" rummet

Det kan blive et problem i meget styrede rammer, hvor et rum passer til en aktivitet, et andet rum til en anden. Eller i meget organiserede hverdage, hvor bestemte klokkeslet styrer aktiviteterne i løbet af dagen.

Børnene skal også lære rammer. Altså kl. dét gør du det. Eller nu skal du koncentrere dig om en ting, inden du gør noget andet.

Men det er også vigtigt at lave rum for improvisation og ekspression. Både fordi der er masser af læring og iderigdom i at arbejde sådan (faser i innovationsprocesser), men også fordi det kan være en del af det særlige barns natur.

Hvis disse talenter og egenskaber ikke bliver styrket eller anerkendt kan et særligt barn reagere med megen aggression, oprør,  lavt selvværd eller tilbagetrækning.

Børn og især særlige børn har brug for tid til at fordybe sig i det de synes er interessant. På den måde kan der skabes mere ro og mere overskud til at samarbejde og imødekomme andre.

En måde at dæmpe “konflikterne” i overgangsperioder til noget mere struktureret er at forberede det særlige barn i god tid og være opmærksom på mængden af informationer.

Eksempel. Der er “fri leg” i værkstedet og i et roligt øjeblik siger jeg til barnet:

“Den næste time er der “fri leg” i værkstedet og så skal vi rydde op. 10 min. før du skal rydde op, så siger jeg det til dig, - aftale"?

Og næste:

“Om 10 min. skal du rydde op, så nu skal du gøre dit projekt færdig”. Når projektet er færdigt og der ryddes op kan der introduceres en ny melding. “Når vi har ryddet op, så skal du spise - aftale?

 

Teksten er et uddrag af pamfletten "Kreativitet og inklusion" (20 sider) som medfølger kursus om samme emne. Kursus om Kreativitet og inklusion kan rekvireres via kursusmaker.dk
 
Source: /crossover-improvisation

At følge med - som voksen

I mødet med ethvert menneske er god kontakt altid båret af åbenhed. At vi stiller os selv til rådighed for at lytte og forstå den anden, så vi ved hvordan og hvilken kontakt vi kan skabe.   

Med et særligt barn gælder det samme. Vi kan bare ikke altid bruge det vi har lært, fordi meget af vores læring og uddannelse er opbygget af intellekt, traditioner, teorier og til en vis grad et system om, hvilke rammer vi kan opsætte for børn, så de føler sig trygge og kan udvikle sig.  

Det er jo også rigtigt godt, men særlige børn tænker bare tit omvendt. De lærer måske ikke ved gentagelse, men mere ved plads til kroppen og det improviserede. Først lege, lege, lege og måske lidt mad og struktur. Barnet mener måske, at sangen først skal læres den dag, hvor det passer ind i en bestemt fortælling og ikke for sangens skyld alene. Ikke af ond vilje, men ideen før struktur kan hos særlige børn opleves mere naturligt og meningsfyldt.

Særlige børn kan have et ekstra behov for at danne sin egen virkelighed i “frirum” ved siden af traditioner, vaner og systemer. Det er min oplevelse og erfaring, at vi som voksne kan komme på voldsomt arbejde, hvis vi endegyldigt fastholder vores egen traditioner og systemer, som den eneste rigtige måde at lære på. Vi kan næsten opleve at jo mere vi fastholder vores eget system, jo mere gør de bevidst eller ubevidst oprør med sit eget “system”.  

Vi bliver nødt til at inkludere gensidigt. Altså det handler ikke om at de særlige børn kun skal lære at indrette sig. Det handler også om, at vi skal stille nogle rammer op, som de kan se en mening i. Hvis vi imødekommer nogle af deres interesser og strukturerer, samt laver nogle tydelige overgange mellem aktiviteter i hverdagen vil de oftest være mere samarbejdsvilllige og lyttende henover tid. 

I arbejdet med det særlige skal vi selv turde følge med i processen. Turde at kaste vores egne regler, traditioner, plejer osv. over skulderen. Turde at skabe nogle rum, hvor vi bare er til stede i kroppen og lege uden at det skal føre til noget bestemt. (læring, tidsrum, frokost etc.). 
 

Source: /kreativitet-og-inklusion-blog/voksen-og-p...