særlige børn

Cross over - improvisation

For mange særlige børn findes det passionerede i at krydse over. Altså du kan sætte dem til en opgave, men de vil måske pludselig finde mening i at inddrage noget andet - ex. laver de en figur (billedkunst), men vil pludselig lave teater, lege, spise etc. Altså de finder værdi i improvisationen, det umiddelbare og impulsive. Det at finde på.

"ide" rummet

"ide" rummet

Det kan blive et problem i meget styrede rammer, hvor et rum passer til en aktivitet, et andet rum til en anden. Eller i meget organiserede hverdage, hvor bestemte klokkeslet styrer aktiviteterne i løbet af dagen.

Børnene skal også lære rammer. Altså kl. dét gør du det. Eller nu skal du koncentrere dig om en ting, inden du gør noget andet.

Men det er også vigtigt at lave rum for improvisation og ekspression. Både fordi der er masser af læring og iderigdom i at arbejde sådan (faser i innovationsprocesser), men også fordi det kan være en del af det særlige barns natur.

Hvis disse talenter og egenskaber ikke bliver styrket eller anerkendt kan et særligt barn reagere med megen aggression, oprør,  lavt selvværd eller tilbagetrækning.

Børn og især særlige børn har brug for tid til at fordybe sig i det de synes er interessant. På den måde kan der skabes mere ro og mere overskud til at samarbejde og imødekomme andre.

En måde at dæmpe “konflikterne” i overgangsperioder til noget mere struktureret er at forberede det særlige barn i god tid og være opmærksom på mængden af informationer.

Eksempel. Der er “fri leg” i værkstedet og i et roligt øjeblik siger jeg til barnet:

“Den næste time er der “fri leg” i værkstedet og så skal vi rydde op. 10 min. før du skal rydde op, så siger jeg det til dig, - aftale"?

Og næste:

“Om 10 min. skal du rydde op, så nu skal du gøre dit projekt færdig”. Når projektet er færdigt og der ryddes op kan der introduceres en ny melding. “Når vi har ryddet op, så skal du spise - aftale?

 

Teksten er et uddrag af pamfletten "Kreativitet og inklusion" (20 sider) som medfølger kursus om samme emne. Kursus om Kreativitet og inklusion kan rekvireres via kursusmaker.dk
 
Source: /crossover-improvisation

Udsatte børn taler gennem kroppen.

Kulturkadencen udvikler i samarbejde med Terapeut Solveig Grønborg en materialekuffert og introduktionspamflet, som socialrådgivere, behandlere kan bruge i samtale med udsatte børn i kommuner. For udsatte børn taler endnu mindre gennem ord end "normaltudviklede" børn gør. Forsvaret lukker ordene ned og børn kan have svært ved at udtale sig om forhold til sig selv eller andre, fordi de simpelthen ikke har ordene,  eller at de på grund af manglende støtte aldrig har udviklet ord for bestemte følelser. 

Gennem materialer ex. modellervoks eller leg med dukker kan børnene bedre formulere, hvad de ville sige med ord, hvis de kunne. Eller når børnene modellér eller skaber en figur kan der dannes ord og billeder på barnets tilstand, som børn uden kontakt til kroppen ville have svært ved at formulere. 

At bruge materialer og det kreative kunstneriske sprog vil kunne give nye indblik ind i familier og hos børn, som ellers kan være hermetisk lukket - grundet strategier, som barnet ex.  kan være nødt til at opbygge for at overleve. Socialrådgivere vil gennem læring om barnets sprog, leg og skabelse blive bedre til at tyde barnets reelle vilkår og dermed også have mulighed for at  gribe tidligere ind og give den rette hjælp til barnet og til familien. 

Afprøning af kufferter og introduktionsforløb gennemføres her i foråret som pilotprojekt med Socialrådgivere i Randers og Horsens Kommune. 

www.play-talk.dk

Udpluk at materialer fra kuffert. 

Udpluk at materialer fra kuffert. 

Source: www.kulturkadencen/kreativitet-og-inklusio...

At følge med - som voksen

I mødet med ethvert menneske er god kontakt altid båret af åbenhed. At vi stiller os selv til rådighed for at lytte og forstå den anden, så vi ved hvordan og hvilken kontakt vi kan skabe.   

Med et særligt barn gælder det samme. Vi kan bare ikke altid bruge det vi har lært, fordi meget af vores læring og uddannelse er opbygget af intellekt, traditioner, teorier og til en vis grad et system om, hvilke rammer vi kan opsætte for børn, så de føler sig trygge og kan udvikle sig.  

Det er jo også rigtigt godt, men særlige børn tænker bare tit omvendt. De lærer måske ikke ved gentagelse, men mere ved plads til kroppen og det improviserede. Først lege, lege, lege og måske lidt mad og struktur. Barnet mener måske, at sangen først skal læres den dag, hvor det passer ind i en bestemt fortælling og ikke for sangens skyld alene. Ikke af ond vilje, men ideen før struktur kan hos særlige børn opleves mere naturligt og meningsfyldt.

Særlige børn kan have et ekstra behov for at danne sin egen virkelighed i “frirum” ved siden af traditioner, vaner og systemer. Det er min oplevelse og erfaring, at vi som voksne kan komme på voldsomt arbejde, hvis vi endegyldigt fastholder vores egen traditioner og systemer, som den eneste rigtige måde at lære på. Vi kan næsten opleve at jo mere vi fastholder vores eget system, jo mere gør de bevidst eller ubevidst oprør med sit eget “system”.  

Vi bliver nødt til at inkludere gensidigt. Altså det handler ikke om at de særlige børn kun skal lære at indrette sig. Det handler også om, at vi skal stille nogle rammer op, som de kan se en mening i. Hvis vi imødekommer nogle af deres interesser og strukturerer, samt laver nogle tydelige overgange mellem aktiviteter i hverdagen vil de oftest være mere samarbejdsvilllige og lyttende henover tid. 

I arbejdet med det særlige skal vi selv turde følge med i processen. Turde at kaste vores egne regler, traditioner, plejer osv. over skulderen. Turde at skabe nogle rum, hvor vi bare er til stede i kroppen og lege uden at det skal føre til noget bestemt. (læring, tidsrum, frokost etc.). 
 

Source: /kreativitet-og-inklusion-blog/voksen-og-p...

Kreativitet og inklusion af særlige børn

Hvem er de særlige børn?

Børn der flyver i tankerne, børn der siger meget nej og børn der ofte er meget stædige og derfor skaber konflikter. Børn der har en særlig tankegang eller stiller flere spørgsmål end børn normalt. Børn der har et højt energiniveau, er iderige og konfronterende.

Hvem er du egentlig?

Vi kan søge konformiteten med disse børn via kendte og traditionsbærende  systemer eller vi kan prøve at lære dem af kende i nydefinerede systemer. Systemer vi har skabt sammen med dem og ikke for dem - hvor vi alle betræder ny jord. I det perspektiv vil svaret på disse børns problemer og opløsning af disse i mange tilfælde se anderledes ud end den verden vi præsenterer for dem pt.  

I arbejdet med det kreative rum er det min erfaring at vi kan betræde ny jord både med tanken, men også med kroppen. Her forenes det taktile med det spørgende og undrende - det som særlige børn har så mange kompetencer indenfor. Ex.

Jeg skaber et fysisk rum, hvor børnene kan sidde oppe eller nede. Hvor de kan røre ved ting, læse en bog et mærkeligt sted, røre ved sjove maskiner etc.

  • Jeg siger ja mere end nej. I det kreative rum skal der være så meget plads at børnene kan bevæge sig, gå til og fra forskellige stationer af aktivitet etc. 

  • Jeg arbejder sammen med børnene. Bygger min egen historie, så vi sammen kan inspirere hinanden og komme med gode ideer.

Min oplevelse som voksen er:

  •   Konfliktniveauet falder, fordi der er følelse af frihed, passion og deltagelse.
  • At børnene får rum til deres eget og dermed også gerne vil give mere plads til andre.

  • At børnene fastholdes i aktivitet i længere tid, fordi der er flere valgmuligheder.