Supervision til medarbejdere

I arbejdet med udsatte børn, unge og voksne er det vigtigt at kunne inspirere og være tydelig i relationen. At brugeren kan "mærke" rådgiver både som menneske og som professionel.  

Udsatte har ofte mange personlige nederlag i bagagen. Nederlag i relationer, i drømme, i uddannelse etc. For at transformere disse nederlag til succes'er skal vi som hjælpere turde at være karavaneførere. Turde at vise os selv og være tydelige som mennesker, samtidig med, at vi bevarer vores professionelle grænser og formåen. 

Vi vil i supervisionen grundigt undersøge ressourcer og problematik(-ker). Vi vil skabe overblik og gennem bla. visuel facilitering inddrage alle de aspekter, der har indflydelse på casen - viden, netværk, indsatser, relationskompetencer, fagpersonlige overvejelser mv.

Det er vigtigt at arbejde med at finde frem til, hvad der skaber mening og ressourcefyldt for bruger i sammenhæng med, hvad der er fagligt og organisatorisk muligt at gennemføre.  

 

 

Jeg kan med min baggrund som socialrådgiver, supervisor og kreativ projektmager inspirere og give jer brugbare metoder til at: 

Forstå udsatte's problemer med udvikling ud fra tilknytningsteorier. Til sep. 2017 er jeg uddannet Instruktør/supervisor hos Fairstart Foundation med speciale i at understøtte omsorgsgivere i at støtte børn og unge uden direkte eller indirekte forældreomsorg.

Arbejde med de udsatte ud fra helhedsbetragtning med almen forståelse (Uddannet socialrådgiver 1995 med erfaring fra arbejde i kommune, daghøjskole og Dansk Flygtningehjælp)

Arbejde i dybden med problematikker med anerkendende, kommunikativ og reflektorisk tilgang (Uddannet supervisor hos Albatros i 2001 med erfaring fra forskellig faggrupper)

Arbejde med at tydeliggøre kommunikation og muligheder gennem visuelle redskaber, metoder og mindmaps. (Arbejdet med kunst, kreativitet og konceptudvikling siden 2002) 

Jeg har over 20 års erfaring i at (sam)arbejde med udsatte mennesker, børn, unge og voksne. Endvidere har jeg har siden 2002 arbejdet med udsathed både i et personligt regi, men også gennem det pædagogiske, narrative, kunstneriske og kreative som motivator- og transformationsværkstøj. Jeg har undervist diverse organisationer og medarbejdergrupper i at tænke nyt og gennemgribende i forhold til arbejdet med udsatte.  

Aktuelt supervisionsforløb hos STU vejledere, Aarhus Kommune. 

Undervist Socialpædagogisk personale på Åben dialog i at arbejde med kommunikation "under ordene".

Underviser og superviser socialrådgivere i kommuner i at bruge visuelle materialer til at understøtte samtaler med udsatte børn. 

Superviser personale på produktionsskoler, revalideringsinstitutioner og på projekter i at arbejde understøttende og ressourceorienteret i forhold til udsatte. 

Undervist sygeplejesker o.a. i sundhedssektoren til at bruge det kreative og fortællende i det kommunikative arbejde med syge børn. 

I kan se yderligere under referencer eller under Projekter med børn og Projekter med unge og voksne

 

Ring gerne og hør mere. Vi finder i fællesskab frem til, hvordan jeg på bedste vis kan understøtte jer som medarbejdere i at få ny inspiration og nye tilgange til jeres arbejde med udsatte.